Dansk Aikido Forbund råder over i alt 400 m2 måtter, fordelt på 2 lige store arealer á 200 m2. Disse er placeret i Odense.
Måtterne er til udlån til lejre og lignende arrangementer. Det er muligt at leje alle måtterne, eller kun nogle af dem. De er placeret på paller med 33/34 stk 2 m2 måtter på hver. Der kan som udgangspunkt ikke lejes mindre end 200 m2 ad gangen.
Procedure:
Ved leje henvender man sig til Dansk Aikido Forbunds ansvarlige for måtteleje: Jes Fussing på telefon 2145 4237 eller mail jfussing@gmail.com og får en aftale.
Ved henvendelse bedes oplyst:
- Forening eller klub der ønsker at leje måtterne
- Arrangementets type og placering
- Hvor mange af måtterne man ønsker at leje
- Lejeperiode
- Konktaktperson og ansvarlige for måtternes transport (navn, e-mail, telefonnummer)
Pris:
Som udgangspunkt er prisen for DAF medlemmer 500,- DKK pr. 200m2 hver gang måtterne lejes. Dette gælder for perioder op til en uge, og uanset om man ønsker alle måtterne eller kun nogle af dem.For lejere, der ikke er medlemmer af DAF, er prisen 1.000,- DKK. pr. 200 m2.
Bemærk:
Måtterne vejer ca. 20 kg pr stk - dvs. ca. 10 kg. pr. m2. En palle vejer inklusiv specialpaller derfor omkring 700 kg.
Dette har betydning i forbindelse med transport, og skal også tages i betragtning når man flytter dem med palleløfter der hvor de skal bruges, da det ikke er alle gulve der kan holde til den belastning.
Vilkår:
Lejer arrangerer selv transport af måtterne både til og fra lagerplads. Det anbefales at anvende en fragtmand. Man sørger også for at arrangere passende aftaler vedrørende afhentning og levering med kontaktpersonen for måtterrne.
Måtterne er placeret på specialbyggede paller som SKAL anvendes til returnering efter lejeperioden.
Måtterne flyttes derfor også lettest ved hjælp af palleløfter af stor størrelse. Det anbefales at en sådan er til rådighed. både ved afhentning og levering.
Placering
Måtterne er opmagasineret på adressen: Odense sportscentrum/Odense Aikido Klub,Thorslundsvej 2b, 5000 Odense C.
Omfanget er 3 paller for 200 m2 eller 6 paller for 400 m2. Hver palle er 1 x2 m2 med 33/34 måtter pr. palle. Hver palle er ca. 170 cm i højden.